Afstemning starter
august
Afstemning slutter
september
Vinder kåres
oktober
En konkurrence og en hyldest til den velklædte mand
Er der noget bedre end en velklædt mand? Ikke hvis du spørger MERK, for vi kæmper for god stil og nye tendenser i den fysiske butik. Herretøjsbutikker over hele landet har siden 11. august 2025 haft fokus på stil, fællesskab og byliv gennem kampagnen Byens Bedst Klædte Mand. Kampagnen har aktiveret både butikker og forbrugere og vist, hvordan den fysiske butik kan skabe engagement og liv i bymidten, samtidig med at den hylder den danske mands stil.
Overalt i Danmark er lokale mænd med personlig stil blevet nominert og borgere har stemt på deres favoritter. Resultatet er historier om mode, fællesskab og sammen, og i hver by er der nu fundet Byens Bedst Klædte Mand. Du kan finde både den nationale og de lokale vindere fra 2025 nedenfor.
Kom godt i gang



De tilmeldte butikker rundt om i landet og de bedst klædte mænd skal finde hinanden – som et par. I praksis er det butikken, der tilmelder en mand som deres kandidat.
Det kan være en god kunde, en ven af butikken, en kærestes partner, en del af butikkens eget team – eller andre, der har lyst til at være med. Fælles for mændene er, at de har lyst til at deltage og til at vise deres stil.
Butikken kan nemt tilmelde kandidaten via dette site – direkte fra telefonen. På 1 minut kan du tage et billede af manden. Helst i helfigur – vi skal se tøjet. Herefter uploader du billedet.
Billedet siger mere end 1.000 ord, så gør jer umage – det betyder noget. Udfyld felterne, og så er butik og mand sådan set kørende.
Nu skal der stemmes. Både butikken og manden kan hjælpe med at samle stemmer. Del fx. jeres nominering til Byens Bedst Klædte Mand på sociale medier, og opfordr jeres netværk til at stemme.
Når stemmerne er talt op – det sker på den 18. oktober 2026 kl. 23:59 – sender vi topkandidaterne fra hver by videre til juryen.
Juryen kårer de bedst klædte i hver by og udpeger også en national vinder. Den nationale bedst klædte mand kåres på New Retail Day i København den 21. oktober 2026.
Årets vinder
Sidste år stemte tusindvis på hvem der skulle have titlen Byens Bedst Klædte Mand.
Det blev Nicklas Vase, der var indstillet af Din Tøjmand Brædstrup, der med stort engagement og lokalt kendskab har fremhævet ham som et forbillede på, hvordan godt tøj og personlig stil kan gå hånd i hånd.
Sagde I virkelig ’mand’?
Ja, det gjorde vi
Vi står på mål for det hele – både herretøj, kvindetøj og unisex. Men lige præcis herretøj kunne godt bruge en hjælpende hånd. Dette er ikke en kønsdebat, men en debat om en kategori af varer, som godt kunne bruge lidt mere opmærksomhed. MERK vil gerne øge opmærksomheden omkring den fysiske butik, den gode rådgivning og de muligheder der er i de danske herretøjsbutikker. Derfor opfordrer vi nu både butik og de danske mænd til at stå frem med deres gode stil.
Ser vi en tendens?
Ja, det gør vi faktisk.
Hvor herretøj i mange år har været en kategori med begrænset opmærksomhed i forhold til fx kvindetøj eller sports- og outdoortøj, ser vi en opblomstring af interesse for stil, tøj, mode og kvalitet. Det er noget vi ser i alle aldersgrupper, men primært drevet af unge mænd, som præger hinanden, mediebilledet og dermed også butikkerne. Overalt i landet ser vi flere og flere mænd som bruger tid og ressourcer på deres udseende. På denne måde ser det ud til at alle køn efterhånden nærmer sig hinanden på dette område. Derfor vil vi gerne sætte fokus på mændene og denne tendens.
Ender det hele online?
Det gør det ikke.
Online er en vigtig del af vores indkøbsmønster – også når det gælder herretøj. Stort udvalg og convenience. Men når det er sagt, observerer vi også at de herretøjsbutikker som gør det godt, leverer noget andet. Og mere. Og måske bedre. Nogle gør det naturligvis i kombination – så du både har fysisk butik og online tilstedeværelse. Men butikken kan noget helt specielt. Du får service, du får en personlig rådgivning og du får en oplevelse, som ikke kan genskabes online. Tilsammen udgør de fysiske butikker vores byer, som vi gerne vil værne om i fremtiden. På den måde hænger kunder, butikker, byer og gode fysiske oplevelser sammen.



MERK står bag. Og skubber på.
MERK er brancheforeningen for hele mode- og livsstilsbranchen. Men her har vi et særligt fokus på herretøj, den gode stil, den personlige betjening og den lokale butiksoplevelse. Derfor har vi arrangeret denne involverende begivenhed med det formål at skabe engagement, nysgerrighed, sammenhold og forhåbentlige glæde.
Så vidt vi ved er det ikke sket før – og vi er også sikre på at det er den største af sin art. Byens Bedst Klædte Mand er for alle medlemmer, det er landsdækkende og det sker i samspillet mellem butik og kunde.

300 kr om måneden.
Den gennemsnitlige danske mand bruger i dag omkring 300 kr. om måneden på tøj. Lægges cirka 100 kr. oveni til sko og fodtøj, lander det samlede forbrug på omkring 400 kr. om måneden. Det er måske ikke det største beløb i husholdningen, men udviklingen er opadgående – mode fylder mere og mere i mænds liv.
Gennemsnitligt forbrug pr. person pr. år
Kvinder
[PÅ TØJ]
[PÅ SKO]
Mænd
[PÅ TØJ]
[PÅ SKO]
Dette svarer til en forskel på 2.000-3.000 kr. årligt pr. person - en forskel, der er på vej til at lukke sig. For selvom kvinder stadig bruger mest, er mænd begyndt at indhente - især de unge
Kilde: Cirkas (undervisningsplatform), Danmarks Statistik og detailbranchens analyser
Kom godt i gang

Som landsvinder af Byens Bedst Klædte Mand 2026 venter en særlig oplevelse.
Vinderen modtager en middag for to på en Michelin-restaurant i København, en aften med fokus på gastronomi i absolut topklasse. Oplevelsen inkluderer en nøje sammensat menu med tilhørende vin, hvor kvalitet, smag og detalje går op i en højere enhed. En præmie, der ligesom kampagnen hylder det gennemførte, det personlige og det velovervejede valg.
Nøgleinformationer
Byens Bedst Klædte Mand
Hvem
Alle herretøjsbutikker som er medlemmer af MERK
Hvornår
11. august - 28. september
Finalen
1. oktober til New Retail Day i København
Dommere
Alle jer som stemmer på kandidaterne