En konkurrence og en hyldest til den velklædte mand
Er der noget bedre end en velklædt mand? Ikke hvis du spørger MERK, for vi kæmper for god stil og nye tendenser i den fysiske butik. Herretøjsbutikker over hele landet har siden 11. august 2025 haft fokus på stil, fællesskab og byliv gennem kampagnen Byens Bedst Klædte Mand. Kampagnen har aktiveret både butikker og forbrugere og vist, hvordan den fysiske butik kan skabe engagement og liv i bymidten, samtidig med at den hylder den danske mands stil.
Overalt i Danmark er der blevet nomineret lokale mænd med personlig stil, og borger har stemt på deres favoritter. Resultatet er historier om mode, fællesskab og sammen og i hver by er der nu fundet Byens Bedst Klædte Mand. Du kan finde den nationale og de lokale vindere forneden.
Sagde I virkelig ’mand’?
Ja, det gjorde vi
Vi står på mål for det hele – både herretøj, kvindetøj og unisex. Men lige præcis herretøj kunne godt bruge en hjælpende hånd. Dette er ikke en kønsdebat, men en debat om en kategori af varer, som godt kunne bruge lidt mere opmærksomhed. MERK vil gerne øge opmærksomheden omkring den fysiske butik, den gode rådgivning og de muligheder der er i de danske herretøjsbutikker. Derfor opfordrer vi nu både butik og de danske mænd til at stå frem med deres gode stil.
Ser vi en tendens?
Ja, det gør vi faktisk.
Hvor herretøj i mange år har været en kategori med begrænset opmærksomhed i forhold til fx kvindetøj eller sports- og outdoortøj, ser vi en opblomstring af interesse for stil, tøj, mode og kvalitet. Det er noget vi ser i alle aldersgrupper, men primært drevet af unge mænd, som præger hinanden, mediebilledet og dermed også butikkerne. Overalt i landet ser vi flere og flere mænd som bruger tid og ressourcer på deres udseende. På denne måde ser det ud til at alle køn efterhånden nærmer sig hinanden på dette område. Derfor vil vi gerne sætte fokus på mændene og denne tendens.
Ender det hele online?
Det gør det ikke.
Online er en vigtig del af vores indkøbsmønster – også når det gælder herretøj. Stort udvalg og convenience. Men når det er sagt, observerer vi også at de herretøjsbutikker som gør det godt, leverer noget andet. Og mere. Og måske bedre. Nogle gør det naturligvis i kombination – så du både har fysisk butik og online tilstedeværelse. Men butikken kan noget helt specielt. Du får service, du får en personlig rådgivning og du får en oplevelse, som ikke kan genskabes online. Tilsammen udgør de fysiske butikker vores byer, som vi gerne vil værne om i fremtiden. På den måde hænger kunder, butikker, byer og gode fysiske oplevelser sammen.



Årets
Nationale vinder [ 1 ]

Navn
Nicklas Vase
Butik
Din Tøjmand Brædstrup
Lokation
Brædstrup
Efter flere ugers spændende afstemning har vi nu kåret årets vinder, og det blev Nicklas Vase fra Brædstrup, som løb med titlen.
Konkurrencen Byens Bedst Klædte Mand er skabt af brancheforeningen MERK for at hylde stilen, relationen mellem butik og kunde – og ikke mindst for at fejre de mænd, der tør udtrykke deres personlighed gennem påklædning. I år har tusindvis af stemmer været med til at pege på, hvem der skulle have æren i 2025. Nicklas Vase blev indstillet af Din Tøjmand Brædstrup, der med stort engagement og lokalt kendskab har fremhævet ham som et forbillede på, hvordan godt tøj og personlig stil kan gå hånd i hånd.
"At vi i en by som Brædstrup kan få så mange stemmer og opmærksomhed, viser hvor meget engagement der er lokalt. Vi er utroligt stolte af Nicklas og glade for at have været med i en kampagne, der sætter fokus på både mandens stil og butikkernes rolle i bylivet." siger Jesper Bang, ejer af Din Tøjmand Brædstrup
Vi ønsker Nicklas og Din Tøjmand Brædstrup et stort tillykke med titlen – og sender samtidig en stor tak til alle de butikker og kunder, der har været med til at gøre Byens Bedst Klædte Mand 2025 til en succes. Du kan finde alle de lokale vindere forneden.
Årets
Lokale vindere[ 29 ]

300 kr om måneden.
Den gennemsnitlige danske mand bruger i dag omkring 300 kr. om måneden på tøj. Lægges cirka 100 kr. oveni til sko og fodtøj, lander det samlede forbrug på omkring 400 kr. om måneden. Det er måske ikke det største beløb i husholdningen, men udviklingen er opadgående – mode fylder mere og mere i mænds liv.
Gennemsnitligt forbrug pr. person pr. år
Kvinder
[PÅ TØJ]
[PÅ SKO]
Mænd
[PÅ TØJ]
[PÅ SKO]
MERK står bag. Og skubber på.
MERK er brancheforeningen for hele mode- og livsstilsbranchen. Men her har vi et særligt fokus på herretøj, den gode stil, den personlige betjening og den lokale butiksoplevelse. Derfor har vi arrangeret denne involverende begivenhed med det formål at skabe engagement, nysgerrighed, sammenhold og forhåbentlige glæde.
Så vidt vi ved er det ikke sket før – og vi er også sikre på at det er den største af sin art. Byens Bedst Klædte Mand er for alle medlemmer, det er landsdækkende og det sker i samspillet mellem butik og kunde.


